I TVIVL? -> LAV EN OPGAVE TIL KIM!!

Bidfunktionsbehandling

Kæbeleddene og underkæbens muskler har behov for at arbejde uanstrengt. Det kan de ikke gøre, hvis f.eks. tandstillingen tvinger underkæben bagud eller til siden.
På samme måde kan tandpres eller tænderskæren på grund af stress overbelaste kæbeled og tyggemuskler og give symptomer som knæklyde i kæbeleddene, ømme tyggemuskler og hovedpine.
Bidfunktionsproblemer kan opleves som nedslidte tænder, træthed i kæberne, trykkende smerter i kæber og hoved, knæklyde og låsningsfonemmelser i kæbeleddene og egentlige ledsmerter. Smerterne kan variere fra bagatelagtige over generende til næsten invaliderende. Forløbet er ofte svingende med gode og dårlige perioder.

     

Bidfunktionsbehandling kan bestå i forskellige tiltag lige fra kæbeøvelse til operation. Når man efter en grundig undersøgelse kender symptomernes baggrund, vælges som hovedregel den mindst indgribende behandling for at bringe symptomerne under kontrol. Et vigtigt hjælpemiddel er bideskinner af forskellig slags.
Det er som patient vigtigt at erkende, at bidfunktionsbehandling kan være langvarig, og at efterfølgende behandling af anden karakter kan være nødvendig. En typisk behandling med bideskinne varer ca. et halvt år. Ved slidgigt i kæbeleddene kan den vare betydelig længere. Nogle patienter generes så meget af natlig tænderskæren, at de vælger at bruge bideskinnen hver nat i en længere periode.

    

En bideskinne inkl. konsultation 2100 kr.

Til forside
Print
Sitemap
 
Tandlægerne Østerågade · Østerågade 20 · 9000 Aalborg · Tlf.: 98 10 20 86 · CVR-nr.: 26145015