I TVIVL? -> LAV EN OPGAVE TIL KIM!!

Helproteser

Mange tror, at hvis de kun har nogle få tænder tilbage, kan de lige så godt få dem trukket ud, men det er ikke helt forkert. Det er altid en fordel at kunne bevare nogle enkelte tænder og fx fremstille en delprotese i stedet for. Den sidder bedre fast end helprotesen, og den fylder mindre.

 

I overmunden kan protesen som regel fremstilles, så den suger sig fast i ganen. I undermunden ligger protesen ofte mere løst på gummen. Derfor kan det også være svært at vænne sig til protesen, især hvis der kun er lidt gumme tilbage.
I dag fremstilles proteser i så naturtro farver og former, så det næsten ikke er at se, at man har fået en protese.

  

Det er ikke længere nødvendigt at gå tandløs efter tandudtrækningen, før man kan få sin protese, alt sammen sker nemlig samme dag. En sådan protese kaldes en immidiatprotese eller straksprotese. Den beskytter de åbne sår, og giver mindre ubehag efter tandudtrækningen. Efter nogle få måneder, sker der ændringer i gummerne efter tænderne er trukket ud. Protesen skal derfor tilpasses, og denne udgift er ikke medregnet i protesens pris.

 

Gummerne, som protesen sidder på, svinder med årerne. Der er stor forskel på, hvor meget og hvor hurtigt gummen svinder. Protesen skal rettes til dvs. fyldes ud, så den atter passer. Man kalder dette for en duplikering. Nogle har behov for en duplikering med hyppige mellemrum, mens andre kan klare sig med én hvert femte år.
Under alle omstændigheder er det en god ide at få protesen kontrolleret hos en tandlæge én gang om året. Hvis gummesvindet bliver meget stort, uden at protesen tilpasses, vil den løse protese gøre stor skade på gummerne. De svinder hurtigere og muligheden for overhovedet at bruge protese forringes.

       

I starten kan talen lyde anderledes, men dette er forbigående, og man kan eventuelt øve sig ved at læse højt. De første dage kan der komme lidt ømhed, men hvis det fortsætter skal du kontakte klinikken, da det så kræver en tilpasning.

    

En protese kræver, at du møder op på klinikken til kontrol. Der kan opstå betændelse eller svamp og undertiden alvorligere sygdomme i munden, som tandlægen kan
opdage. Det er ikke altid, at du selv kan mærke, hvis der er et problem. Under alle omstændigheder skal det altid behandles. Gå derfor til tandlæge mindst én gang om året.

    

Vi anbefaler at du børster protesen med alm. Håndsæbe og en god protesebørste. Husk også at børste gummer og ganen og her er en blød tandbørste at foretrække. Man må gerne anvende tandpasta til gummer og gane, det giver en frisk smag i munden.
Det kan være en god ide, at lægge proteserne i vand om natten. Gummer og gane har godt af at ”hvile” sig, og der kommer ilt til slimhinderne i munden. Protesen er fremstillet i akryl og dette materiale ”lukker” for iltadgang til proteseunderlaget.

Til forside
Print
Sitemap
 
Tandlægerne Østerågade · Østerågade 20 · 9000 Aalborg · Tlf.: 98 10 20 86 · CVR-nr.: 26145015