I TVIVL? -> LAV EN OPGAVE TIL KIM!!

Tandblegning

Tænderne kan altså misfarves både indefra via tandens nerve (intern) og udefra (ekstern). De eksterne misfarvninger er lettere at behandle end de interne.
Eksterne misfarvninger skyldes aflejring på tandoverfladen af farvestoffer fra mad og drikkevarer som kaffe, te og rødvin. Også nydelsesmidler som tobak og lakrids og visse former for flydende medicin, f.eks. jernmikstur kan give misfarvninger.
Interne misfarvninger kan opstå i forbindelse med en død nerve specielt efter et slag. Herved kan der opstå blødninger i pulpa, og blodpigmenter kan aflejres i tanden, som bliver mørk og evt. helt sort.
Interne misfarvninger kan også skyldes påvirkninger i fostertilværelsen, f.eks. hvis moderen får medicin som tetracyklin. Det indbygges i tanden under dens dannelse. Også visse arvelige sygdomme kan sætte deres spor i tænderne, som så bliver misfarvede på grund af defekt emaljestruktur.
Alderen spiller også en rolle. Når vi bliver ældre, bliver vores tænder mere gullige. Det skyldes dog naturlige processer, som man kan diskutere, om man skal gøre noget ved. Hvis ældre mennesker får alt for hvide tænder f.eks. på en protese eller en bro, virker det meget unaturligt.

  

Behandlingen retter sig efter årsagen til misfarvningen, hvorfor der skelnes mellem behandling af interne og eksterne misfarvninger.

    

Interne misfarvninger: interne misfarvninger som opstår fra indre blødninger i en død nerveudføres ved at fylde nervekammeret op meden blegende pasta, som skiftes ugentlig nogle gange indtil den ønskede virkning er opnået. Behandlingsresultatet vil i de fleste tilfælde være permanent og patienten sparer at få lavet en krone på den misfarvede tand.

   

Eksterne misfarvninger: ekstern blegning udføres hjemme af patienten selv efter grundig vejledning fra tandplejepersonalet.
Ved første besøg taget aftryk af tænderne, hvorefter der fremstilles en skinne som passer præcis til tænderne med plads til blegemidlet på den synlige del af de tænder, der skal bleges.

     

Til blegning hos tandlægen anvendes en gel eller pasta som indeholder 30-35 % carbamid (svarende til 10-15 % brintoverilte). Denne kommes i den individuelle skinne og blegetiden er ca. 1-3 timer i 3-4 dage. For det pæneste resultat på sigt bør denne procedure gentages ca. 1 gang om året.

    

En stor del af patienterne oplever overfølsomhed overfor kulde og varme i nogle dage i forbindelse med behandlingen, eller de kan opleve irritation af tandkødet. I visse tilfælde i en sådan grad at behandlingen bør afbrydes. Har patienten plastfyldninger i blegeområdet, må man være indstillet på, at disse skal udskiftes efter behandlingen, da disse ikke bleges i takt med tænderne.
Endelig har de seneste laboratoriestudier vist, at man bør være varsom med tandblegning, hvis der er blottede tandhalse og kraftigt slid af tænderne, da tandbenet synes at blive lidt mere skrøbelig efter blegning.

    

Der er få videnskabelige undersøgelser af effekt og holdbarhed af ekstern blegning, men de første synlige farveændringer ved hjemmeblegning vil ofte ses efter få dage. Der opnås en synlig effekt hos de fleste patienter, men holdbarheden af det endelige blegeresultat varierer meget i takt med ens levevis, kostvaner, medicin etc.

   

Pris hjemmeblegning incl. skinner til over- og underkæbe og 2 tuber blegegel: 2500 kr.

 

Pris pr. tube blegegel derefter: 350 kr.

Til forside
Print
Sitemap
 
Tandlægerne Østerågade · Østerågade 20 · 9000 Aalborg · Tlf.: 98 10 20 86 · CVR-nr.: 26145015